Have. A/S

Kontakt HAVE KOMMUNIKATION|www.christianhaveconsult.dk|Søg på HAVE KOMMUNIKATION|English version

Kompetencer    |Referencer    |Virksomheden    |Netbutik    |Kontakt    |

Pressearkiv

RSS på Have Kommunikation
25-02-2010

Haiti: Det internationale samfund vil bruge dansk genhusningsmodel

 

FN og Internationalt Røde Kors har valgt at standardisere ASF-Dansk Folkehjælps design for genhusning i Haiti. ASF-Dansk Folkehjælps design skal sikre en hurtig genhusning af op mod 150.000 familier ved hjælp af shelterkits og rådgivning fra ASF-Dansk Folkehjælp.


 

 

150.000 familier genhuses
Indtil for nylig havde ASF-Dansk Folkehjælp planlagt at genhuse 250 jordskælvsramte familier, men på et møde besluttede repræsentanter for FN at anvende ASF-Dansk Folkehjælps genhusningsmodel i en langt mere omfattende indsats og bruge modellen til at genhuse op mod 150.000 familier.

Gennembrud i genhusningsindsats
Der er tale om en koordineret indsats hvor FN, Internationalt Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp og en lang række internationale nødhjælpsorganisationer skal forestå én af de største genhusningsindsatser i mange år. ”Aftalen er et gennembrud i genhusningsindsatsen og det meget glædeligt at vi med det internationale samfunds hjælp nu kan løfte en langt større genhusningsindsats end vi oprindeligt havde planlagt, for behovet for genhusning er mere presserende end nogensinde” lyder det fra generalsekretær Klaus Nørlem.

Hjælp til selvhjælp
De såkaldte shelterkits består af bygningsmateriale, værktøj og vejledning og kan opsættes af familierne selv med hjælp fra nødhjælpsorganisationerne i området. Designet tager udgangspunkt i de humanitære minimumsstandarder som er gældende for området, og er udviklet med særligt blik på familiernes størrelse, vejrlig og bestandighed. Det skønnes at genopbygningen af de boliger som kollapsede under jordskælvet vil tage op mod 15 år. Det må derfor forventes, at mange familier vil skulle tage ophold i de midlertidige boliger i op mod flere år. ASF-Dansk Folkehjælp vurderer, at genhusningsprogrammet vil koste op mod 1,5 milliarder danske kroner alene i byggematerialer. Langt de fleste materialer til nød-boliger forventes importeret fra USA og Canada.

Med venlig hilsen
ASF-Dansk Folkehjælp

Kontakt Klaus Nørlem: 2033 0939







 



 




Tilbage

HAVE KOMMUNIKATION A/S  |  Carit Etlars Vej 3  |  1814 Frederiksberg C  |  F 33 25 21 88  |  T 33 25 21 07  |  mail@have.dk