De er gigantiske, frygtindgydende og kødædende. Når GrupoCultural og det nationale universitet i Comahue, Patagonien, den 15. april præsenterer ”De argentinske dinosaurer” i Tivoli, kan man forvente et møde med verdens mindste, første og største dinosaurer. Mere end 1 million verden over har allerede set De argentinske dinosaurer.
|
Tilbage til fortiden De argentinske dinosaurer fører publikum hundrede millioner år tilbage til en vild natur af floder og skovbredder, hvor dinosaurernes naturlov regerer. I Tivoli vil der være svømmende, flyvende og nyudklækkede udgaver af de argentinske dinosaurer, der er udstyret med ganske andre egenskaber end deres nordamerikanske slægtsfæller. De argentinske dinosaurer viser mere end tyve rekonstruerede skeletter og naturtro real-life konstruktioner, som skaber et originalt og virkelighedsnært billede af livet på Patagonien for 100 millioner år siden. Udstillingen er opbygget omkring et mystisk og læringsfremmende miljø, der tilskynder til eventyr og hands-on learning for både børn og voksne. I det interaktive læringsmiljø kan børnene gå på oplevelse i dinosaurerne verden og erfare på egen krop, hvordan dinosaurerne sanser og orienterede sig ude i naturen. Oplev den mindste, den største og den første dinosaur De argentinske dinosaurer huser en bred samling af de ældste, største og mindste dinosaurer, som har levet på denne jord. Oplev den største kødædende dinosaur Giganotosaurus, som oprindeligt var 14 meter lang med en totalvægt på 8 tons. Den deler træk med den kødædende Tyrannosaurus fra Jurassic Park, men den sydamerikanske udgave viser helt andre anatomiske og motoriske egenskaber end sin slægtning T-Rex. Publikum vil også møde verdens største velbevarede dinosaurer, som er den planteædende Rebbachisaurus. Den var oprindeligt 17 meter lang og vejede 10 tons, og slugte adskillige små sten, der blev brugt til at fordele og fordøje maden. Giganterne kommer desuden i selskab med den mindste dinosaur, den aggressive Gasparinisaurus, som er på størrelse med en gravhund og de første dinosauerer: Eoraptor og Herreraurasaurus, hvis fossiler kan spores 240 millioner år tilbage. ”De argentinske dinosaurer” vil også vise dinosaurer med vinger og svømmende reptiler, der demonstrerer, hvordan de fantastiske fortidsdyr kan spores tilbage til helt andre dyrearter.
Set af mere end 1 million GrupoCultural, der står bag udstillingen, er en gruppe af argentinske specialister, der i samarbejde med internationale museer og kulturinstitutioner ønsker at sætte fokus på den argentinske kulturarv. GrupoCulturals arbejde er derfor centreret omkring forskning, research og vidensdeling i forhold til vores forhistoriske kulturarv. Udstillingen ”De argentinske dinosaurer” er indtil videre blevet vist i hele verden og har været en succes i Europa og USA, hvor udstillingen har turneret de sidste seks år. Nu er turen kommet til København, hvor De argentinske dinosaurer kan ses i Tivoli, på H.C. Andersen Slottet, fra den 15. april 2010 og frem til 1. marts 2011.
Patagonien: drømmeland for dinosaurer Udstillingen stammer fra regionen Patagonien i Sydamerika. Denne har i de sidste ti år været et forjættet land for palæontologer og andre, der interesserer sig for dinosaurer, som kan spores over hundrede millioner år tilbage. Siden de første fossiler blev fundet, har Patagonien markeret sig som en guldgruppe inden for nyere palæontologisk forskning, da et hold af forskere for tre år siden fandt den største og mest komplette dinosaurer i verden, den kæmpe Futalognkosaurus, som forskere stadig undersøger. Patagonien er siden blevet verdenskendt som hjemstavn for dinosaurer, der dominerede livet på jorden i 180 millioner år. Indtil videre er der fundet 1000 arter, heraf 250 er plantearter, adskillige andre dinosaurer, flyveøgler og krokodiller.
Med venlig hilsen Have Kommunikation For mere information kontakt
Have Kommunikation, Tlf.: 33 252 107 Kristina Sindberg, kristina@have.dk, 24 86 01 84
Få mere information på www.grupocultural.org www.grupocultural.org/ar
|