Have. A/S

Kontakt HAVE KOMMUNIKATION|www.christianhaveconsult.dk|Søg på HAVE KOMMUNIKATION|English version

Kompetencer    |Referencer    |Virksomheden   |Netbutik    |Kontakt    |

Pressearkiv

RSS på Have Kommunikation
Christian.jpg

Plaxo Facebook Twitter LinkedIn

CHRISTIAN HAVE.

Født 1954. Kreativ direktør for HAVE KOMMUNIKATION og adjungeret professor ved Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet og ved Institut for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen Business School. 

Professionel musiker i Danmark, Spanien og USA frem til 1983, hvor han dannede HAVE KOMMUNIKATION, der i dag betragtes som et af Skandinaviens førende virksomheder inden for sit felt.

Christian Have har gennem årene løst talrige PR- og kommunikationsopgaver inden for kultur i Danmark og udlandet, heriblandt den skandinaviske koncertturné Les Misérables, repræsenterede Danmark som en del af åbningen af Verdensbiblioteket i Alexandria, Det Europæiske Melodi Grand Prix i Parken, Michael Jackson i København og de baltiske lande, Placido Domingo i Parken, festivalen Golden Days in Copenhagen, Radiosymfoniorkestrets koncerter, fejringen af H.C. Andersen 2005, foruden strategiske opgaver for blandt andre Dansk Røde Kors, AIDS Fondet, Unicef og Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT).

Christian Have modtog i 2003 Teater 1-prisen for sit engagement og nytækning af teatret i Danmark. I 2004 udgav han sin første bog med titlen Synlighed er eksistens.

Christian Have er desuden formand for integrationsprogrammet TAKING THE LEAD, som er et samarbejde mellem en række danske virksomheder, ASF-Dansk Folkehjælp, Københavns Kommune, Integrationsministeriet og den amerikanske ambassade i Danmark. Programmets formål er at inddrage ressourcestærke etniske unge med gode sociale kompetencer i det danske foreningsliv og på det danske arbejdsmarked for på den måde gøre dem til rollemodeller for andre etniske unge.

Christian Have er ydermere en aktiv foredragsholder og har blandt andet givet foredrag i Turismens Udviklingsfond, Det Danske Kulturinstitut, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Musikerforbund, Beredskabsstyrelsen, Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, Statens Museum for Kunst, Dansk Teaterforening, DKK foreningen og Biblioteksforeningen. Han har også afholdt kurser for Det Kongelige Musikkonservatorium og er fast gæstelærer på Artlab. Derudover var han hovedtaler ved den første konference for Oplevelsesøkonomi i Danmark i efteråret 2005.

Christian Have er bestyrelsesmedlem i Den Kgl. Ballets Understøttelsesfond, Den Kgl. Livgardes Musikkorps Koncertfond, Foreningen for Festivaler og Events i Danmark, Medietidsskrifet EKKO, Teater Hund, Copenhagen Jazz festival fonden og Ballerup Superarena/ Ulrik Boss. Derudover sidder Christian Have i den nye Event Task Force-gruppe under VisitDenmark, som er søsat af Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt i Creative Economy Camp, der under Økonomi- og Erhvervsministeriet fokuserer på Danmarks kreative vækstpotentiale.

Christian Have har desuden været medierådgiver for flere fremtrædende danske politikere og har været sponsorkonsulent for DR's Stjerne for en aften.

Læs mere på www.christianhave.dk

Tilbage

 

HAVE KOMMUNIKATION A/S  |  Carit Etlars Vej 3  |  1814 Frederiksberg C  |  F 33 25 21 88  |  T 33 25 21 07  mail@have.dk